Gratis økologiske efterårsferieoplevelser på Krogagergård Krogagergård åbner dørene hele efterårsferie ugen. Benyt efterårsferien til en tur på Krogagergård, hvor både stalddøre, gårdbutik m.v. er åbne hele ugen. Mandag - fredag kl. 9 - 16 og lørdag kl. 10 - 14 Der vil være rig mulighed for, at komme helt tæt på alle dyrene. Mange af de mindre kalve er nu inde i staldene. Grise, får, heste og de større kreaturer finder man på markerne omkring gården. Der er også mulighed for at se hvor grøntsagerne kommer fra, idet mange af dem stadig står på marken bag gården. Både dyre og planteprodukter ender jo i Gårdbutikken som også er åben hele ugen. Krogagergård har siden 1995 været drevet helt økologisk og al kødet fra dyrene krogmodnes og forarbejdes med omhu i gårdens slagterafdeling, således at kødets saft og kraft bibeholdes og giver en intens smag i det færdige produkt. Biodiversiteten i grøntsagsmarken er medvirkende til, at der kan høstes mange friske grøntsager, som ligeledes alle ender i gårdbutikken. Der er naturligvis også et par gynger samt halm til børnene at lege i. -------------------------------
Høstmarked holder vi igen i år første weekend i sep. 3. og 4. sep. kl. 10 - 16 Se mere under gårdbesøg.
Torsdag d. 30/6. var 48 børn og voksne kommet til krogagergård til Økologisk Sommeraften. Selvom vejret ikke var højsommer, men alm. dansk sommervejr med lidt byger var stemningen fin og det blev en hyggelig aften med god Økologisk mad og rundvisning til marker, dyr osv. herunder lidt billeder fra aftenen:
Sommeraften Menu Forret Hj. lavede tarteletter m. Skinkefyld og grønne asparges Hovedret Oksehøjreb og provencekam, rødvinssauce Nye kartofler, bagte rødbeder Broccolisalat m. Melon Rissalat m. Peber, majs og ærter Grøn salat m. Tomat, agurk og løgskiver Spidskålssalat m. ryeostdressing, agurker og radisser Dessert Jordbær m. is og brownies Kaffe og småkager
I lighed med tidligere år vil vi gerne interede til Økologisk Sommeraften her på Krogagergård torsdag d. 30. juni kl. 18 Kl. 18,15 Spisning. Menu: Forret: Hj. lavede Tarteletter med skinkefyld og grønne asparges. Hovedret: Oksehøjreb og provencekam med nye kartofler og forskellige salater. Tilmelding på mail: eller tlf. 57809457. Og meget gerne så vi har den senest mandag morgen d. 27. Pris for hele arrangementet: 250 kr.pr. voksen børn under 12 år halv pris og børn under 3 år gratis.
Venlig hilsen Kirsten og Bjarne Klima og miljøprogram bl.a. optaget her på krogagergård blev sendt fredag d. 15. april kl. 16,10 på P1 , men kan også høres og downloades via http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2011/04/07112018.htm
Så har vi fået ny dejlig hundehvalp her på Krogagergård. Tenna er 12 uger gammel og sidder på billedet herunder på bryggers trappen fredag d. 11. feb. dagen efter vi hentede hende. Hun er en dejlig vamset Hoverward og befinder sig allerede godt i de nye omgivelser.
Vi vil her gerne ønske alle et godt nytår og håber det, trods den flotte hvide jul, har kunnet lade sig gøre at samles og få en god jul. 2010 har på mange måder været et specielt år, der startede med rigtig vinter, som fortsatte så længe, at en del af forårsarbejdet i marken blev forsinket. Vi fik en fantastisk varm og dejlig sommerperiode, men desværre efterfulgt af en våd høstmåned i august. Vi fik høstet det hele, bortset fra små pletter hvor mejetærskeren ikke kunne køre. Det kor, der skal bruges til at bage brød af, tåler dog ikke så godt megen regn lige omkring høst. Ølandshveden, vi høsted,e havde p.g.a. regnen et for lavt faldtal. Faldtallet er et udtryk for kornets/melets evne til at få dejen til at hæve og blive luftig inden for en given tid. Når bage kvaliteten i kornet er for ringe, anvender vi det til dyrene. Græsset groede derimod vældig godt, da regnen kom, så vi er godt forsynet med vinterfoder til dyrene. Grøntsagerne savnede vand en periode midt på sommeren, men en stor del af dem kunne kompensere med kraftigere vækst, da vandet kom i august. Produktionen i landbruget forsøger vi at sammensætte, så den passer bedst muligt til det, der kan forarbejdes og sælges gennem gårdbutik og net/vareturssalg. I år har vi tillige dyrket en del af gårdens energiforbrug i form af raps, hvor vi presser olien ud af rapsfrøene, og anvender rapsolien på traktorer m.v. som erstatning for en væsentlig del af dieselolien. Restproduktet, når vi presser olien ud af rapsfrøene, anvender vi løbende som protein foder til både kalve og grise. Først i det nye år håber vi, de endelige tilladelser kommer på plads, så vi kan opsætte en planlagt husstandsvindmølle, der gerne skulle kunne lave en stor del af gårdens elforbrug. Vi nyder samarbejdet og dialogen med jer forbrugere, som vi jo er meget afhængige af. Ideer, ønsker, ris og ros forsøger vi, at anvende konstruktivt og fremadrettet. November - december er normalt en rigtig travl periode, men i år har der skullet bruges ekstra mange grise, ænder osv. For at få hele kabalen til at gå op har vi suppleret med nogle slagtegrise fra Arne Juel (en af vores øko kollegaer ved Nyrup). Vi ser frem til et godt samarbejde også i det nye år. De bedste ønsker til jer alle i det nye år. _____________________________________________________________________________________________________________________ Trafikalt giver vintervejret lidt besvær hist og her, men hvor er det dog flot, se blot billedet herunder fredag formiddag d. 17. dec., ren hvid sne og rim klædte træer. Til højre samme sted i sommer.
__________________________________________________________________________________________________________________________________ Rigtig mange grise og en del kreaturer har vi her i nov. - dec. slagtet og Benny med hjælpere sørger for, at lave de ønskede flæskestege, oksestege, sylte, finker, julemedister og en masse andet, så det er en velfortjent juleferie, der venter forude. Udover at passe dyrene, afvikle juletravlheden i butik og slagterafdeling har vi i indeværende uge (uge 50) måttet afsætte en del timer til kontrolbesøg. Det er nemlig ikke kun Bubber familien og TV der holder øje med, hvad vi laver. Tirsdag var anmeldt økologikontrol med bl.a. bilagskontrol 1½ år tilbage osv. sådan skal det være, men der kom 4 kontrollant biler kørende med i alt 5 kontrollører, hvor en skulle kontrollere hønseholdet, en lavede fuld øremærkekontrol, een lavede dyrevelfærds kontrol, en lavede såkaldt krydsoverensstemmelseskontrol og endelig en, der lavede den egentlige økologikontrol. Kontrolrapporterne lød heldigvis alle på ingen bemærkninger, men både Kirsten og jeg brugte dog godt en halv dag på at servicere, finde div. bilag osv. dagen efter dukkede fødevarekontrollen op i butikken og her blev efter endt gennemgang udleveret rapport med elite smiley. Vi er glade for, der bliver holdt øje med om tingene foregår ordentligt, men det virker indimellem lidt overdimensioneret. Der har jo været flere andre kontrolbesøg i årets løb af forskellig karakter, ligeledes uden bemærkninger.
Vintervejr og julehygge passer sammen og lørdag d. 4. dec. var der masser af begge dele her på Krogagergård og heldigvis kom mange og hjalp med julestemningen som det ses på billederne herunder. På det første billede ses Sebastian der netop har vundet familiens jøkologiske juleand.
En af de små nyder Max´julemusik
Der er varm hj. lavet suppe og div. smagsprøver
________________________________________________________________________________ Bubber som Bonderøv på Krogagergård: Sendes på: TV2 torsdag aften d. 25. nov.
Øverst: Bubbers yngste datter Laura og Bubber. Nederst: Kirsten, Bjarne og Bubbers kone Ibsen. 3 dages optagelser til udsendelsen: Bubber som Bonderøv, fandt sted her i sommer på Krogagergård. Bubber boede her sammen med sin familie, som også er med i udsendelsen.
Bubber som økologisk landmand Bubber: Det er fedt at skaffe andre mad i munden!"Landbruget er den mest intelligente ting, der er sket for mennesket", siger tv-vært Bubber. Han besøger Krogagergård på torsdag i programmet 'Danmark ifølge Bubber'.
I forbindelse med TV2-programmet, Danmark ifølge Bubber, har tv-værten pakket livet som bybo sammen, og med familien under armen besøger han den selvforsynende Krogagergård, langt fra en hverdag hvor bøffen bliver udvalgt blandt plastindpakkede bakker i køledisken. "Jeg synes, vi er kommet så langt væk fra livet på landet, så tanken bag programmet var at prøve at leve et liv modsat det, vi gør nu, og fortælle historien præcis som vi oplevede det," fortæller Bubber om de dage, han, konen Ibsen og datteren Laura, tilbragte hos Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog fra Krogagergård, der er et økologisk landbrug med 130 hektar dyrket land samt kvæg, høns, svin, får og geder. Besøget er blevet til et halvtimes-program, hvor Bubber skildrer forskellige sider af livet, og det bliver sendt på TV2 25. november kl. 20.50. Landbruget afmystificeres I dagene på Krogagergård stilles Bubber over for opgaver såsom kastrering af kalve og slagtning af kvæg og høns. Noget, byboen ikke før har set på nært hold, og han tvinges derfor til at tænke over, hvor hans mad kommer fra, og hvor vidt der er forskel på at vælge bøffen på marken eller i køledisken. "Vi skal altså slå en ko ihjel for at æde den, og vi skal altså hugge hovedet af en kylling for at plukke den. Der er jo ikke noget trylleri eller noget underligt ved det. Det er det på en måde blevet for byboere, og det er dét, jeg gerne vil afmystificere - at der ikke er noget underligt ved landbruget," siger han. Samtidig håber han, at de danske landmænd kan nikke genkendende til fremstillingen af, at livet på landet er mere og andet end antibiotika, sprøjtegifte og syge dyr. "Jeg fortæller historien om det at være landmand, det at have et økologisk landbrug, historien om nogle mennesker der gør det her af hele hjertet, og jeg tror, at når jeg fortæller den historie, så kan jeg få folk til at se anderledes på landbruget," siger Bubber. Menneskets største fremskridt Bubber indrømmer, at han ikke er praktisk anlagt, men han går til opgaverne med stor lyst og opnår i sine dage på gården at få en større forståelse for vigtigheden i at have dansk landbrug - at det gør det muligt for ham at bo i byen og hente bøffen i supermarkedet. "Man kan sige: Hvad skal vi med en måneraket? Det er selvfølgelig interessant og vigtigt, men det der med, at vi ikke skal sidde og sulte, er vel vigtigst. Måden, man har fundet ud af at dyrke nok, så vi har mad, selv når jorden ikke giver afgrøder. Det er det mest intelligente træk, mennesket har gjort. Landbruget, når jeg tænker på det, er den mest intelligente ting, der er sket for mennesket," siger Bubber.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Her d. 2. oktober er vi i fuld gang med, at så Spelt ( gammel hvedeart) som når næste år i august høstes skal bruges til brød. Foran på traktoren er monteret en harve som jævner og løsner jorden og bag på traktoren er rotorharve og såmaskine sammen bygget, så når ploven har kørt gennem marken er en kørsel med traktor og såsæt tilstrækkeligt. I år kører traktorerne på en blanding af dieselolie og Økologisk rapsolie fra egen mark, presset her på gården. Restproduktet (rapskagen) bruges som proteinfoder til dyrene.
Herunder Speltmark, som den forhåbentlig ser ud næste sommer.
Herunder hygge ved høstmarkedet 1. weekend i sep.
Ja vejret var herligt og de mange mennesker hyggede sig som herover på gårdspladsen.
Her lidt omkring det Økologiske høstmarked vi afholder her på Krogagergård, Ørnekildevej 22, Ørslevve Lørdag d. 4. og søndag d. 5. sep. Kom og oplev gården, dyrene, grøn
Langt ude på landet, i naturskønne omgivelser, nær skov og sø og mellem Sorø og Ring Vi har mange slags dyr - ca. 180 kreaturer, frilandsgrise - som medden megen motion de får, giver noget godt kød. Vi har får og lam, høns som går blandt frugttræerne og kæledyr: Hesten Karen - gederne Ronja og Snebold - kaninen Gnaske.
Krogagergård - sommeraften. Arrangement 2010 Øko I s
Program Kl. 18.00 Velkomst og Spisning. Kl. 19.30 Rundvisning på gården, samt tur med traktor og vogn. Kl. 21.00 Pandekager m. is, kaffe/te- plads til spørgsmål Kl. 22.00 Aftenen slutter. Menu: Forret: Melon m. hj. lavet spegeskinke - Hovedret: Let saltet kalkun, Gåsebryst, Oksehøjreb dertil nye kartofler og div. spændende salater. Efter rundvisningen: Pandekager m. kaffe / te. Der kan naturligvis købes økologiske drikkevarer af forskellig slags til maden, som er tilberedt primært af gårdens produkter. Pris
Betaling på aftenen evt. m. dankort. Tilmelding Tilmelding til tlf 57809457, mobil 40540457 eller på e-mail senest den 26. juli 2010 Krogagergård byder på et dejligt måltid mad tilberedt af vores slagter Benny og lavet af vores eget kød og egne grøntsager. Her efter er der rundvisning på gården og traktortur til markerne, inden vi slutter aftenen af med kaffe og kage. Her et dejligt kig ud over en del af grøntsagsmarken, billedet er taget søndag d. 18. juli. De sidste en til to uger har grøntsagerne rigtig haft fornøjelse af den megen varme, så nu vil de meget gerne have noget regn og så igen varmt. Vi bor jo i et område hvor vi ikke kan få vanddingstilladelse, da Københavns vandforsyning bruger vand fra søerne her.
Så bliver der sået grøntsager onsdag d. 12. Maj i dejligt, lidt blæsende forårsvejr. På billedet er Bjarne ved, at skifte tilbage og indså så der kan sås spinatfrø i passende afstand.
Herunder går grisene der netop er flyttet fra stykket, hvor vi nu sår grøntsager. Efter grisene er flyttet harves marken et par gange og så er den klar til såning. Nu går de og graver de jordskokker op vi ikke fandt. Lidt senere skal der plantes forakellige slags kål på arealet.
![]() ![]() ![]() Krogagergård · Ørnekildevej 22, v. Gyrstinge · 4173 Fjenneslev · Tlf. 57 80 94 57 · Mobil 40 54 04 57
| ||||||||
| techCMS | ||||||||