Faste åbningstider i gårdbutikken onsdag kl. 13-17 og lørdag kl. 10-13. Derudover efter aftale.         

I vores gårdbutik kan du vælge mellem et meget bredt udvalg af økologiske produkter. Vi producerer selv grøntsager, kødprodukter og en del mel. De øvrige produkter som f.eks. smør og ost, saft, marmelade, kiks, chokolade, sodavand, krydderier, cremer og shampoo køber vi ind - naturligvis fra udvalgte rene økovirksomheder.

De fleste kødvarer er fra vore egne dyr. Oksekødet er altid fra vores egne stude, men indimellem, når vi ikke har grise nok selv, supplerer vi med dyr fra nærliggende økologiske landmænd. Vores egen slagter udskærer kødet og forarbejder dele af det til lækre hjemmelavede spegepølser, saftige grillpølser og mange andre retter.

I gårdbutikken findes altid mindst samme sortiment af varer, som vist i webshoppen.

Du kan eksempelvis afhente eller bestille i webshoppen, en månedspakke okse- og svinekød.  Den består af 9-12 kg okse- og svinekød og eventuelt en kylling. I pakken vil der altid være noget fars i ½ kg. poser og derudover forskellige udskæringer af stege, bøffer med videre, således at du med tiden får prøvet alle udskæringer. Vi kan vedlægge opskrifter, hvis du ønsker det. I køle- og frostdiske kan du også vælge lige de udskæringer, du ønsker. Alle udskæringer kan også købes seperat. Se f.eks. udvalget i webshoppen.

I oktober og november bliver de fleste lam slagtet, og det er derfor på høje tid at bestille hele eller halve lam. De bliver slagtet, parteret og mærket lige klar til fryseren. Et helt lam vejer slagtet 18-22 kg. I gårdbutikken kan du også vælge den eller de lammeudskæringer, du ønsker.

Ring eller skriv til os, hvis du er i tvivl. Vi svarer gerne på spørgsmål.

Du er altid velkommen i gårdbutikken for at se og høre mere om vores produkter. Har du sendt en bestilling i forvejen, har vi varerne klar til dig, når du kommer.

 

Printvenlig version af siden
Krogagergård · Ørnekildevej 22, v. Gyrstinge · 4173 Fjenneslev · Tlf. 57 80 94 57 · Mobil 40 54 04 57
 techCMS